Indblæsning af isolering er en opgave, der i rigtigt mange tilfælde kan tjene sig hjem igen i løbet af forholdsvist kort tid.
Selve indblæsningen er hurtigt og skånsomt udført uden at skulle foretage store indgreb i bygningen eller den konstruktioner.
Når man isolerer en hulmur, fjerner man f.eks. oftest bare en del af mørtelfugen i murstensmuren, og herigennem kan isoleringen blæses ind med en særlig slange. Når isoleringen er udført lappes hullet, og husets klimaskærm er igen intakt.
Indblæsning af isolering udføres af professionelle isolatører, som har det rette udstyr - heriblandt indblæsningsmaskinen - og den rette ekspertise til at udføre opgaven korrekt.
Hvor kan man isolere med indblæsning?
- Hulmure
- Lette ydervægge med et hulrum i konstruktionen
- I hulrum mellem etager
- Krybekældre
- Loftsrum
- Indervægge og skrå lofter
Hvilke isoleringsmaterialer kan man blæse ind?
Et meget populært materiale til indblæsning er papiruld, som er lavet af granuleret papir tilsat et brandhæmmende middel (borsyre). Papiruld kan også tilsættes en særlig lim, så den kan klæbe til undersiden af en vandret konstruktion, eksempelvis i en krybekælder. Selve fremstillingen af papiruld er meget miljøvenlig, og derfor har isoleringsmaterialet også vundet indpas hos danskerne.
Flamingokugler er også blandt mulighederne. Flamingokugler er fremstillet af ekspanderet polystyren, der er granuleret. Flamingo er fugtafvisende og er derfor en god løsning til bygningsdele, hvor der er risiko for fugtpåvirkning.
Mineraluld (stenuld/glasuld) kender de fleste fra isoleringsmåtter eller -ruller, men det kan også blæses ind. Her er mineralulden hakket i mindre stykker - altså granuleret ligesom de andre isoleringsmaterialer. Mineraluld er fremstillet af sten- eller glasfibre, hvilket gør, at materialet også er brandhæmmende.
Hvad koster indblæsning af isolering?
Prisen på indblæsning af isolering afhænger af isoleringsopgavens omfang og af størrelsen på hulrummet, der skal isoleres.
Generelt set koster indblæsning dog mindre end isolering med ruller eller måtter, da arbejdet udføres meget hurtigere og enklere.
Med vores prisberegner øverst på siden kan du beregne en vejledende pris på indblæsning af isolering og få et godt indblik i, hvor meget din isoleringsopgave ville koste.